Historien om Husmoder Service

Hele Danmarks køkkenhjælp
Tørsleffs Husmoder Service blev oprettet i 1939 med det formål at hjælpe danske husmødre med råd og vejledning om Tørsleffs produkter. Det viste sig hurtigt, at behovet for vejledning i alle husholdningsspørgsmål var stort, og især under besættelsen med vareknaphed var der en udbredt interesse for at lære nyt. 

Erfarne husholdningslærer varetog aktiviteterne i Husmoderservice, som bl.a. omfattede udgivelse af Tørsleffs kogebøger, afholdelse af madlavningskurser, afprøvning og udvikling af nye opskrifter, produktudvikling og ikke mindst daglig telefonrådgivning. Tørsleffs Husmoder Service har gennem årene udarbejdet og gennemprøvet flere tusind opskrifter. 

Helt tilbage i 1938 lancerede Tørsleffs Den Grønne Syltebog. Dengang kostede bogen den nette sum af kr. 1. Bogen er siden trykt i 86 oplæg og 1.860.500 eksemplarer, hvilket gør den til en af Danmarks mest populære bøger. Det siges at kun Bibelen er trykt i flere eksemplarer i Danmark, hvorvidt dette er korrekt kan dog ikke bekræftes.

Nye tider - nye skikke, men servicen er der stadig! I takt med at internettet i højere og højere grad er mediet folk går til for inspiration og problemløsning, har behovet for at bruge Tørsleffs Husmoder Service de seneste år været dalende. Servicen tilbydes dog stadig med varierende åbningstimer – hovedsageligt i sylte højsæsonen.

Har du spørgsmål om produkterne, er du altid velkommen til at kontakte Haugen-Gruppen på tlf: 3634 3000, eller på info@haugen-gruppen.dk, og vi vil sikre at Husmoder Service besvarer dine spørgsmål.