Parfait-is med chokolade og hindbærcoulis

Parfait-is med chokolade og hindbærcoulis

Ingredienser

  • 4 æggeblommer
  • 60 gr sigtet flormelis
  • 1-2 Tørsleffs vaniljestænger
  • 1/2 liter piskefløde
  • 50 gr grofthakket mørk chokolade


Tilbehør:
Hindbærcoulis

 

Tilberedning

Æggeblommer, vanillekorn og flormelis piskes sammen over vandbad til en cremet konsistens. Cremen flyttes fra varmen og anbringes i et koldt vandbad og piskningen fortsætter, indtil cremen er næsten kold og endnu mere cremet. Piskefløde piskes til skum og blandes forsigtigt i cremen sammen med chokoladestykkerne. Fyldes straks i en fryseegnet emballage.

Frysetid ca. 3-5 timer.

Server isen med hindbærcoulis.