Vanilje er dessertkøkkenets salt

Vanilje er lige så uundværlig i det søde køkken som salt er i almen madlavning. I mange desserter og kager fremhæver vanilje den naturlige sødme og understreger dermed smagen.

Den karakteristiske smag i vaniljestængerne kommer fra den ægte vaniljearoma, kaldet vanillin, som findes i vaniljestangen. Vanillienaromaen består af 250 forskellige smagsstoffer, og er grunden til at ægte vanilje har så dyb og rund en smag. Denne nuancerede smag kan ikke opnås på samme måde ved kunstig fremstilling, hvor denne type af vanillin kun består af én aroma.

Vaniljeproduktionen er verdens mest arbejdskrævende landbrug, og er meget følsom overfor vind og vejrforhold. Det er på grund af denne krævende fremstillingsprocess, at vaniljestænger er det næstdyreste krydderi i verden, kun overgået af safran. På trods af prisen og på grund af vaniljens uundværlige egenskab som smagsgiver, er det dog et af de mest anvendte krydderier i verden.

Vanila 100 gr.

Tørsleffs Vanila er en vaniljesukker, der indeholder ægte vanilje fra vaniljestænger, hvilket både kan ses, smages og duftes. At der indgår hele stykker vanilje i Vanila fremgår, af de uensartede størrelser i vaniljestykkerne - hvilket man ikke vil opleve hvis der blot var brugt vaniljepulver. Brugen af ægte vanilje i Vanila kan ydermere ses, på den måde vaniljesukkeret danner klumper/perler på overfladen. Disse kommer af de æteriske olier i den ægte vanilje, som går i forbindelse med sukkeret, og dermed klumper. Klumperne er løse og opløses ved anvendelse.

Bourbon vaniljestang 2 stk.

Bourbon vaniljestangen stammer fra plantearten Vanilla Planifolia. Smagen er sød, dyb og cremet, og har en kraftig smag af den naturlige vaniljearome - vanillin. Bourbonvanilje er velkendt for, at have en særlig evne til at kunne fremhæve smagen af de øvrige ingredienser i det færdige produkt. Derudover har den en evne til at runde smagen af, hvis der er andre ingredienser, som har en særlig skarp og fremherskende smag. Det er altså smagen og duften, der gør Bourbonvanilje til noget helt specielt.

Bourbon vaniljestang 2 stk. økologisk

Bourbon vaniljestangen stammer fra plantearten Vanilla Planifolia. I vores ægte økologiske Bourbon vaniljestænger garanterer vi et højere vanillinindhold end i mange andre vaniljestænger fra samme planteart.