Fastelavn –
årets lækreste fastelavnsboller

Fastelavn er ikke rigtig fastelavn uden søde, bløde fastelavnsboller. I hvert fald ikke hvis du spørger os. Og lige den del er vi hos Tørsleffs ret gode til! Vi har selvfølgelig været i køkkenet og udviklet opskrifter til dig, så du kan finde alt, du skal bruge til årets fastelavnsbollebagning lige her hos os.

Læs med, og lad dig inspirere til alt fra traditionelle opskrifter til nye fortolkninger af klassikerne.

En fastelavnsbolle er ikke bare en fastelavnsbolle

Der findes fastelavnsboller i alle afskygninger: dem af wienerdej, de gammeldags på gærdej med creme, dem med remonce, dem, der er lavet på vandbakkelser, den svenske semlor med flødeskum og mandelfyld… og vi kunne blive ved. Uanset, hvilken variant, du foretrækker, har vi opskriften til dig.

Fyldt med sylt?

Hjemmesylt er skønt som prikken over i’et i dine fastelavnsboller. Fyld fx en smule syrligt-sød hindbær- eller blommemarmelade i midten af en fastelavnsbolle med wienerdej og kagemousse, eller giv flødeskummet i din vandbakkelse selskab af sveskekompot eller en syrlig rabarbermarmelade.

Lad dig inspirere af alle vores fastelavnsopskrifter her