Historien om Tørsleffs

1892

Fra købmand til producent

Disse to statelige mænd grundlagde Tørsleffs dengang importerede fødevarer blev tilgængelige for den almindelige befolkning. Valdemar Tørsleff slog sig ned som købmand i Skive i 1892. Senere rykkede Valdemar til Århus i 1897, og her udvidede han med en engrosvirksomhed.

Grosserer Victor B. Strands blev kompagnon i virksomheden i 1923. Han var en visionær mand med mange idéer, og Tørsleffs begyndte at udvikle sine egne produkter.

Victor B. Strands var også manden, der sørgede for at registrere de mange varemærker – der med tiden blev navnene på produkterne. Og hans tætte samarbejde med tegneren Henrik Hansen betød, at der blev tænkt kreativt, når der blev valgt den helt rigtige ”streg” til reklamerne og annoncerne. Det var også Victor, der kastede sig ud i moderne markedsføring, længe før man kendte begrebet her i landet. Og det var ham, der oprettede Husmoder Service i 1939 og sørgede for udgivelsen af de første bøger i 1938. På den måde knyttede han en nær kontakt til den enkelte forbruger.

De ikoniske produkter

Et af de første produkter var vaniljesukkeret Vanila – som stadig er en af de mest kendte mærkevarer i Danmark. Senere kom flere varer til – bl.a. sylteprodukterne Atamon og Melatin. Designet på Vanila og Atamon blev tegnet af Århuskunstneren Henrik Hansen. Gennem tiden er designet blevet ændret lidt, men det er stadig det ikoniske design og de fine illustrationer, vi ser på produkterne. Vanila har været på markedet i mere end 80 år.

1915

Kvinderne får stemmeret!

1915 var et skelsættende år i Danmark: Kvinder og tjenestefolk fik stemmeret – men det ændrede nu ikke meget for kvinderne. Det var stadig dem, der havde hele ansvaret for alt i hjemmet.

1926

Vanila – datidens convenience food

Indtil 1920’erne fremstillede husmoren selv sit eget vaniljesukker ved at skrabe de små sorte korn ud af vaniljestængerne og blande dem med sukker. I 1926 lancerede Tørsleffs et færdigblandet vaniljesukkerprodukt under navnet Vanila.

Vaniljesukkeret er muligvis Danmarks allerførste convenience food og kunne hjælpe husmoren med at spare tid.

Emballagen var ikke så karakteristisk med tværstriberne og vaniljemanden, som vi kender den nu, men der stod Vanila på produktet.

1927

Nytænkning

Tidligere var man nødt til at blande to forskellige aktive stoffer for at få sin dej til at hæve. Tørsleffs fremstillede deres første blandede bagepulver – sådan at det blev nemt at få dejen til at hæve. Senere sendte Tørsleffs te på markedet og begyndte at producere mange andre færdigblandede produkter – fx honningkagekrydderi, potaske, syltekrydderier m.m.

1933

Vanila vinder guld!

I 1933 vandt Vanila guldmedaljen for bedste produkt til bagning. Det var til bager- og konditorudstillingen i Tivoli, og Tørsleffs vandt blandt 150 udstillere. Den dag i dag kan man stadig se henvisningen til guldmedaljen på Vanilabøtten.

1935

Vanila og Jena Zena

Vanilamanden kom først til i 1935, og han blev også tegnet af Henrik Hansen, som var blevet fast illustrator på de fleste af Tørsleffs emballager. Tegneren var blevet inspireret af nogle elefanter og deres vogtere, som ankom til Aarhus Zoologiske Have, og det var de to mænd – Jena Zena og hans hjælper Abu – der inspirerede ham til vaniljedåsens ikoniske udseende.

Der var også grønne bambusstænger på dåserne. De symboliserede det eksotiske sted, vaniljen blev dyrket.

1935

Atamon – det nye konserveringsmiddel

Før 1930’erne havde man brugt alkohol, fx rom eller cognac, til at konservere sit hjemmelavede syltetøj. Men i starten af 1930’erne kom der en afgift på spiritus. Tørsleffs udviklede og producerede konserveringsmidlet Atamon med den smilende kineserkok på etiketten. I 1930’erne var kinesiske kokke meget anerkendte, og derfor virkede illustrationen som en garanti for kvalitet.

1930’erne

Melatin – syltetøj på 10 minutter

Når man brugte Atamon, var der ikke behov for at bruge store mængder sukker, som man ellers havde brugt for at få hjemmelavet marmelade og syltetøj til at holde længere.

Sukkeret gav syltetøjet konsistens, men med det nye geleringsmiddel Melatin kunne man bruge mindre sukker. Uret ved siden af syltekrukkerne på produktet symboliserer, at det er hurtigt og nemt at producere sit eget syltetøj med Melatin.

1938

Kvindens kald

I 1917 og frem til 1920 opstod der mange husmoderforeninger rundt om i Danmark. Husmoderforeningerne mente, at kvindernes naturlige kald lå i hjemmet. Den hjemmegående husmor var et statussymbol.

I kølvandet på alle husmoderforeningerne begyndte Tørsleffs i 1938 at udgive kogebøger med opskrifter på god hverdagsmad. Bøger med syltetips og bageopskrifter fulgte hurtigt efter. I 1939 opstod Tørsleffs Husmoder Service.

1939

Hele Danmarks køkkenhjælp

Det var Kirsten Hüttemeier (1914–2003), der drev Tørsleffs Husmoder Service fra 1939–43. Hun besvarede husmødrenes spørgsmål og skrev samtidig Den grønne Syltebog, Den gule Dessertbog, og Den blå Bagebog. Bøgerne står også stadig på mange køkkenhylder den dag i dag.

Hüttemeier havde succes med at skrive, så husmødrene selv fik lyst til at kaste sig ud i at sylte og bage. Hun skrev på en meget opfindsom måde – typisk for den tid, hvor der manglede mange varer på hylderne. Læs hendes historie her.

Den grønne Syltebog udkom første gang i 1938 – den kostede 1 kr. Sidan da er den udkommet i 1,8 mio. eksemplarer og er en af de mest solgte kogebøger i Danmark.

Nu fungerer vores Facebookside som Husmoder Service, når vi besvarer forbrugernes mange spørgsmål om syltetips mm.

1940–45

Moderne markedsføring

Victor B. Strands sørgede for store arrangementer – fx i Odd Fellow Palæet i København. I årene under besættelsen tiltrak Tørsleffs’ arrangementer mange husmødre, som fik gode råd om, hvordan man kunne tilberede god mad i en tid med mangel på almindelige varer og rationering på gas.

Foto: Nationalmuseet

1960’erne

Udvikling og afvikling

I løbet af 1960’erne ændrede rollefordelingen i hjemmet sig. Husmorbegrebet var under afvikling, og kvinderne kom i stort omfang ud på arbejdsmarkedet. Det betød dobbeltarbejde for kvinderne, og de gamle husmoderdyder blev lagt på hylden.

1990’erne

Et come-back til hjemmelavet

Interessen for at bage og sylte selv vendte stærkt tilbage i slutningen af 1990’erne, hvor man igen fik fokus på værdien af den hjemmelavede mad. Og interessen er igen i dag superaktuel – nu hvor hjemmebag og eget syltetøj er i høj kurs. Men det skal være nemt, når man gerne vil bage eller sylte.

Nye tider – gamle vaner

i 2018 fylder Den grønne Syltebog 80 år

Nu fungerer vores Facebookside som Husmoder Service, når vi besvarer forbrugernes mange spørgsmål om syltetips mm. Se mere her →

Tiden er en anden
– men den gode kvalitet er altid den samme

Vores emballager har ikke forandret sig meget gennem tiderne. Og Vanila og Atamon hører til blandt de ældste, danske varemærker – der stadig er på markedet.

Vanilamanden, Atamonkineseren og vores andre produkter har ændret udseende flere gange i tidens løb, men så nænsomt, at man næsten ikke har bemærket det. Det er vigtigt for os, at vores produkter er lette at genkende, så du som forbruger nemt kan finde vores varer og vide, at det er den samme kvalitet, som du allerede kender.

På de ældste emballager kan man se, at varens kvalitet er personligt garanteret af Valdemar Tørsleff, hans underskrift var på pakkerne. I dag er det vores logo, der garanterer dig varernes kvalitet.

Produkter Opskrifter