Den blå Bagebog
Den blå Bagebog, med undertitlen Moderne bagning, indeholder ca. 300 opskrifter. Med den i hånden kan du forsøge dig med hjemmelavede kammerjunkere, konditorkager, fastelavnsboller, lækre tærter og alt det du skal bruge til børnefødselsdagen – lagkager, småkager, boller og dej til kagemanden. Her finder du også opskrifter til dejligt morgenbrød, wienerbrød og meget meget mere. Der er også en fin oversigt over både engelske og amerikanske mål oversat til vores måleenheder. Og de gamle danske mål- og vægtenheder ”oversat” til gram og decilitermål.
Opskrifterne er løbende blevet redigeret i takt med tiden – og derfor er undertitlen, Moderne bagning, stadig gældende.