Æble-græsker-marmelade
3 store glas
En lækker, frisk og syrlig marmelade med den skønneste smag af æble og græskar. Perfekt på brød og til ost, men også til kødpålæg. Æble-græsker-marmeladen er desuden ideel ovenpå en kage i stedet for glasur eller lagt sammen med lagkagebunde til den næste fødselsdag i familien.
Fremgangsmåde:
Skær æblerne i både, og fjern kernehuset. Skræl græskarret, og skær i 2×2 cm store stykker. Kom op i en gryde sammen med æblerne og vand, så det hele er dækket.
Kog til mørt, det tager cirka 30 minutter ved svag varme. Kom græskar og æbler op i en blender, og kom cirka halvdelen af kogevandet ved, og blend til en lind masse.
Kom massen tilbage i gryden, og tilsæt sukker og krydderier, og lad koge i 10 min. Tilsæt Rød Melatin og Atamon, og kom straks på Aatamon-skyllede glas, der lukkes med det samme.
Ingredienser
Ingredienser
1 kg græskar eller 600 g skrællet, kernefri græskarkød
- 500 g æbler
- 1/4 liter vand
- 500 g sukker
- 1 kanelstang
- 1/2 tsk. ingefær
- 1 knsp. kardemomme eller nelliker
- 1 tsk. flydende Tørsleffs Atamon
- 2 tsk. Tørsleffs Rød Melatin