Hvid æblevanilje-gløgg
Hvid æblevanilje-gløgg er den perfekte gløgg til dig, der gerne vil have noget lidt lettere, men stadig med masser af julestemning. Den dufter skønt af vanilje, æble og krydderier og har en frisk sødme fra hyldeblomstsaften. Servér den med eller uden alkohol – rygende varm med små stykker æble, tørret abrikos og sprøde hasselnødder.
Fremgangsmåde:
Skær vaniljestangen over, skrab kornene ud og bland dem med sukker
Varm æblemosten op i en gryde med vaniljekorn, sukker og krydderier, og lad det koge op.
Når kogepunktet er nået, tages gryden af varmen, og ekstrakten skal herefter trække i minimum 1 time.
Bland imens ristede hasselnødder, tørret abrikos i tern og friskskårede æbletern.
Sigt alle krydderier fra ekstrakten, hæld ekstrakten i en gryde med hyldeblomstsaft, og lun det.
Når gløggen er godt lun, hældes den på glas, og blandingen af hasselnødder, æble og abrikos tilsættes.









