Blommemarmelade
Ca. to liter
Hvis du har et blommetræ i haven, ved du, at når blommerne først er modne, er det med at få dem plukket og konserveret, for det er umuligt at spise sig gennem høsten fra et helt blommetræ, uanset hvor blommeglad man er. Blommemarmelade er den ideelle løsning på det luksusproblem!
De skyllede blommer flækkes, udstenes og hakkes i mindre stykker. Blommestykkerne koges under låg i 10 minutter med vandet. Tilsæt herefter sukkeret på nær 2 spsk., og lad frugten koge i yderligere 10 minutter. Bland Melatin og de 2 spsk. sukker, og drys det over den kogende frugt under omrøring. Lad det koge i yderligere 2 minutter, og tag det derefter af varmen. Hæld den færdige marmelade på glas, og luk glassene med det samme.
Opskriften er fra Tørsleffs Den grønne Syltebog (revideret 2018).