Brændte mandler
En juleklassiker, der er let at lave, og som smager helt fantastisk. Vi kender alle sammen duften af brændte mandler, når vi har brug for en pause fra juleshoppingen, og nu kan du altså invitere den samme skønne duft hjem til dig selv. En oplagt værtindegave eller sød tanke til en, der trænger til at komme i julestemning – det garanterer vi for, at man kommer med disse smagfulde hjemmelavede brændte mandler.
Mandler skylles, gnides tørre i papir og lægges i en flad, tykbundet gryde sammen med sukker og vand. Det hele røres sammen ved svag varme, til sukkeret er smeltet.
Derefter koges det ved stærk varme og jævnlig omrøring, til vandet er dampet væk, og sukkeret lægger sig tørt omkring hver mandel. Der slukkes, og gryden dækkes med låg.
Efter 5-10 minutter fjernes låget. Mandlerne ligger nu matte, omgivet af sukker i gryden.
De kan hældes på en smurt bageplade og skilles med en gaffel. Varm gryden op igen, til sukkeret begynder at smelte til karamel. Mandlerne vendes heri, til de er blanke på overfladen, og hældes derefter op.