Citronmåne
En dejlig klassisk citronmåne med masser af citronsmag. Vi har toppet den med vaniljekagecreme og hakkede pistaciekerner, der giver masser af sødme og god smag.
Fremgangsmåde
Rør smørret blødt med sukkeret, til det ikke knaser mere. De hele æg røres i ét ad gangen. Tilsæt citronsaft og citronskal. Sigt herefter hvedemel, kartoffelmel og bagepulver sammen, og vend det i dejen. Fyld dejen i en smurt springform (22 cm), og sæt den i en kold ovn. Bagetid: ca. 1 time og 10 min. ved 175°
Når kagen er kølet af, røres en halv pose Tørsleffs Kagecreme sammen – tilsæt heri citronsaft. Smør det på toppen af citronsandkagen, drys finthakkede pistaciekerner udover, og server.
Ingredienser
Citronsandkage, dej:
- 250 g smør
- 250 g sigtet flormelis
- Saft og revet skal af ½ citron
- 4 æg
- 125 g hvedemel
- 125 g kartoffelmel
- ½ tsk. Tørsleffs Bagepulver
Topping:
- Tørsleffs Kagecreme
- Citronsaft
- Pistaciekerner