Forlovelseskranse
ca. 75 stk
En gammeldags klassiker, der stadig smager lige pragtfuldt og samtidig pynter gevaldigt på ethvert kagefad, uanset om der er nogle nyforlovede par i huset eller ej. Kransene skal være på størrelse med en stor vaniljekrans. Pynt med flotte snirkler af glasur.
Mørdej:
Mel, bagepulver og Vanila sigtes sammen. Koldt smør hakkes i med en kniv. Æggeblommer og sukker røres til æggesnaps, hvormed dejen samles.
Den lægges koldt, udrulles på melstrøet bord i 2 mm’s tykkelse og udstikkes i kranse, der stilles på smurte plader.
Sættes i forvarmet ovn. Bagetid: ca. 10 min. ved 185 grader.
Pynt:
Æggehviderne røres med sigtet flormelis og eddike i ca. 15 min., til rørefurerne bliver stående.
Glasuren fyldes i kræmmerhus og sprøjtes på de bagte kager i et fint mønster.