Fru Vilmars chokoladekager
ca. 65 stk.
Skønne chokoladesmåkager med bid, sprøde kanter og et blødt center, der vil gøre sig godt på ethvert kaffebord. Sørg for at fylde småkagedåsen, for hvis den står fremme, vil småkagerne garanteret blive værdsat som mellemmåltid efter skole eller arbejde, når eftermiddagssulten melder sig.
Rør smørret blødt og drys sukker, Vanila og kakao i. Tilsæt ægget. Sigt nu mel og bagepulver sammen og rør i til sidst sammen med den hakkede chokolade. Sæt med to skeer dejen i toppe på plader med bagepapir. Bagetid i forvarmet ovn: ca. 15 min. ved 150°.
Ingredienser
- 200 g smør
- 150 g sukker
- 1 tsk. Vanila
- 1 spsk. kakao
- 1 æg
- 200 g hvedemel
- ¼ tsk. Tørsleffs bagepulver
- 50 g hakket chokolade