Julens honningkage
Pisk æg og farin godt sammen. Varm derefter honning og vand sammen, til honningen er smeltet, og pisk derpå blandingen i æggemassen lidt efter lidt. Sigt nu mel, bagepulver og krydderier sammen og bland dem i. Kom herefter de tørrede frugter i. Kom nu dejen i en smurt springform (24 cm i diameter) eller en lille bradepande og sæt i en forvarmet ovn. Bages i ca. 1 ¼ ved 165°. Kagen kan bages i god tid og gemmes i dåse eller køleskab i flere uger. Spis kagen som den er eller flæk den og læg den sammen med abrikos- eller orangemarmelade og overtræk den eventuelt med chokolade og pynt efterfølgende med smuttede mandler.