Julestollen
Et traditionelt og klassisk brød fra Østrig, der med nødder og frugt bliver til et dejligt, svampet og lækkert julebrød. Selvom det er en Østrigs specialitet, kan det heldigvis sagtens nydes herhjemme. Det egner sig perfekt til en kold vinterdag serveret med varm te, kaffe eller gløgg.
Smørret smuldres i melet. Gæren udrøres i den lunke mælk og røres i melet sammen med sammenpisket æg, sukker, salt og Tørsleffs Vanila. Dejen æltes, til den er blank og smidig.
Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 45 min. Mandlerne smuttes og hakkes groft. Mandler, rosiner, kandiseret appelsinskal samt revet citronskal æltes ind i dejen, som igen stilles til hævning i ca. 45 min.
Dejen rulles ud i en oval – den ene side lidt tyndere end den anden, og den tynde side foldes ind over den tykkere. Lad brødet efterhæve på en smurt plade i ca. 30 minutter, og bag det i ca. 45 min i en forvarmet ovn ved 200 grader. Pensles straks efter bagning med smeltet smør og drysses med flormelis.
Ingredienser
Dej
- 500 g hvedemel
- 150 g smør
- 2 dl mælk
- 50 g gær
- 2 æg
- 75 g sukker
- 1/2 tsk. salt
- 1 tsk. Tørsleffs Vanila
Fyld
- 100 g hakkede mandler
- 100 g rosiner
- 50 g Tørsleffs Kandiseret Appelsinskal
- Revet skal af 1 citron
Pensling
- 25 g smør
- 1 spsk. flormelis