fbpx

Kærnemælks-æbleskiver

Lette og luftige æbleskiver med en skøn smag og konsistens, der får hjælp fra kærnemælk og natron. Smager fortryllende med en god marmelade eller et drys flormelis. Server dem til eftermiddagsteen eller en kop varm kakao – eller sæt dem på morgenbordet, når det skal være rigtig godt.

Mel, salt og sukker blandes godt. Citronsaft og kærnemælk røres i lidt efter lidt. Æggeblommen tilsættes. Lige før bagningen røres smeltet smør i. Æggehviden piskes stiv med natron og vendes forsigtigt i. Panden varmes. I hvert hul dryppes lidt smeltet fedtstof, og hullet fyldes ¾ med dej. Æbleskiverne vendes, når de er faste i bunden, og bages ved jævn varme ca. 8 min. De vendes ofte med en gaffel. Serveres varme med strøsukker og syltetøj. Tip! Æbleskiverne kan lægges i en bradepande og varmes lige før serveringen i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 10 min.

Ingredienser

  • 125 g hvedemel
  • ¼ tsk. salt
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. citronsaft
  • ¼ liter kærnemælk
  • 1 æggeblomme
  • 50 g smeltet smør
  • 1 æggehvide
  • ¼ tsk. Tørsleffs natron
Æbleskiver

Produkter i opskriften

Alle produkter →