Kiksekage
Den klassiske kage som hittede i 70’erne er altså stadig et hit hos os. Lækker chokolade blandet med sprøde kiks giver tilsammen en drøm af en kage. Den egner sig godt til eftermiddagskaffen eller som dessert både til fest eller hverdag.
Pisk æg, sukker og Vanila tykt og skummende. Smelt palmin og kakao sammen til en jævn, ensartet masse, der røres i æggene lidt efter lidt, så æggene ikke ”skiller”. I en sandkageform, der er foret med bagepapir, kan evt. lægges nogle hele, smuttede mandler til pynt. Læg derefter lagvis chokolademasse og kiks. Øverste og nederste lag skal være chokolade. Kagen stilles koldt, til den er fast.
Ingredienser
- 3 pasteuriserede æg
- 150 g sukker
- 1 tsk. Tørsleffs Vanila
- 200 g palmin
- 100 g kakao
- 18-20 firkantede kiks
- Evt. mandler