Klassisk risalamande

4-6 personer

Grødrisene bringes i kog sammen med vandet. Kog i 5 minutter. Tilsæt mælk og Tørsleffs Vanila. Kog yderligere 10 minutter, hvor der røres i grøden ofte. Læg låg på gryden, sluk for varmen og lad grøden trække færdigt på den varme kogeplade. Det tager cirka 20 minutter. Smag den færdige grød til med en smule sukker og lad den køle helt af.

Hak mandlerne og rist dem let på en tør pande. De må gerne tage en smule farve, da dette er med til at booste mandelsmagen. Rør mandler, sukker og mandelessens i den afkølede risengrød.

Pisk fløden let og fold den forsigtigt i risengrøden af to omgange. Smag eventuelt til med en smule ekstra Tørsleffs Vanila.

Ingredienser

Risengrød til risalamande

  • 150 g grødris
  • 1,5 dl vand
  • 8 dl sødmælk
  • 10 g Tørsleffs Vanila, vaniljesukker
  • En knivspids salt

Risalamande øvrigt

  • 100 g mandler
  • 40 g sukker
  • 4 dl fløde
  • Mandelessens, efter smag
  • En smule ekstra Tørsleffs Vanila, vaniljesukker.