Klassisk Semlor m. Dulce de Leche
Semlor er en svensk fastelavnsklassiker – og med god grund. De smager nemlig herligt! I vores version har vi udskiftet det traditionelle mandelfyld med saltkaramel, og det gør kun klassikeren endnu lækrere.
Fremgangsmåde:
Boller:
Lun mælken, til den er lillefingervarm, og kom den op i en røreskål. Smuldr gæren heri, og rør det ud med en ske.
Tilsæt sukker, et æg og en knivspids salt, og rør det ud i mælken.
Tilsæt mel sammen det bløde smør lidt ad gangen, og ælt dejen i hånden eller på en røremaskine, til den samler sig.
Dæk dejen til, og lad den hæve på køkkenbordet i ca. 30 minutter.
Del dejen i ca. 12 stykker, form runde boller, og sæt på en bageplade.
Lad efterhæve i 30 minutter.
Pensl bollerne med æg, og bag i en forvarmet ovn på 215 grader almindelig ovn i ca. 12-13 minutter, eller til de er gyldne.
Fyld:
Pisk med Vanila og Revet Citronskal til let flødeskum.
Rør Dulce de leche med havsalt.
Sådan samler du dem:
Klip en lille trekant af toppen af bollen. Smør den nederste del af bollen med Dulce de leche. Kom flødeskummet i en sprøjtepose, og kom på.
Læg toppen af bollen på, og drys med flormelis.
Ingredienser
Dej:
- 25 gram gær
- 2,5 dl sødmælk
- 2 æg (ét til dejen og ét til pensling)
- 500 gram hvedemel
- 2 spsk. sukker
- 75 gram blødt smør
- Salt
Fyld:
- Tørsleffs Dulce de leche
- ¼ liter piskefløde
- 2 tsk. Tørsleffs Vanila
- 1 tsk. revet citronskal
- Havsalt
Pynt:
- Flormelis










