fbpx

Klassiske gammeldags fastelavnsboller med kagecreme

En ægte fastelavnsklassiker er gammeldags fastelavnsboller med creme. Vores er bagt med Tørsleffs Kagecreme med bourbonvanilje, som er bagestabil og derfor giver et lækkert resultat. Pynt dem med kakaoglasur med et drys guldglimmer i.

 

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i mælken, og tilføj æg, sukker, salt, kardemomme eller Vanila. Arbejd melet i af to omgange, og ælt i cirka 4-5 minutter. Tilsæt koldt smør i tern og ælt, til dejen er glat, og smørret arbejdet ud i dejen.

Lad dejen hæve 1 time på køkkenbordet. Slå den ned, og sæt den på køl i minimum 2 timer, gerne op til 12 timer. Hævning på køl kan undlades, men dejen er nemmere at arbejde med kold, og smagen udvikler sig desuden bedre.

Mens dejen hæver laves kagecremen klar.

Mix posens indhold med 500 ml letmælk i en høj røreskål. Piskes med piskeris i 1 min. Stil til side.

Del eventuelt dejen i to for nemmere håndtering, og rul den ud på et melstrøet bord. Skær dejen ud i firkanter af cirka 10-12 cm længde og bredde. Fordel den afkølede kagecreme på, og fold bollerne sammen. Sørg for, at dejen slutter tæt.

Lad fastelavnsbollerne efterhæve i 30 minutter. Pensl herefter fastelavnsbollerne med sammenpisket æg, og bag dem i ca. 12-14 minutter ved 180 grader, til de er let gyldne. Lad bollerne køle af – gerne på en bagerist.

Bland en glasur af vand, flormelis og Tørsleffs Kakaodrys med guldglimmer, og pynt bollerne med glasuren og evt. hakkede pistacienødder.

Ingredienser

Dej:

  • 3 dl mælk
  • 20 g gær
  • 2 æg + 1 æg til pensling
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 0,5 tsk. kardemomme eller Tørsleffs Vanila
  • 600 g hvedemel
  • 100 g smør

Fyld:

Pynt:

Produkter i opskriften

Alle produkter →