Kræmmerhuse med jordbærmarmelade
25 stk.
Kræmmerhuse
Æg piskes med vand og sukker. Melet sigtes i. Dejen smøres ud (så tyndt, at det næsten er gennemsigtigt), på en smurt, melet plade, i runde kager.
Bagetid: 6-8 minutter ved 200 C.
Kagerne løsnes en ad gangen og rulles til kræmmerhuse. Når kagerne er kolde, kan de ikke formes, men man kan stille pladen i ovnen igen et øjeblik. Kræmmerhusene lægges ind i hinanden for at holde faconen. De kan gemmes længe i en kagedåse.
Servering: Kræmmerhusene fyldes med flødeskum, smagt til med Vanila og anrettes i en skål med sukker, hvor de kan stå. De pyntes med en tsk. jordbærmarmelade.
Jordbærmarmelade
Jordbærrene skylles, deles og lægges lagvis med sukkeret i en tykbundet gryde, der stilles lunt i en time eller i køleskabet i et døgn. Vandet hældes ved og marmeladen varmes langsomt op, så sukkeret smelter, før saften koger og koges småt i 5 min. Melatin og 2 spsk. sukker blandes godt med en gaffel og drysses fint ud over marmeladen under omrøring.
Kogetid: 2 min. Marmeladen hældes op i Atamon-skyllede glas, der lukkes.
Ingredienser
Kræmmerhuse
- 3 æg
- 150 g sukker
- 3 spsk vand (ca.)
- 100 g mel
Fyld
- ½ liter piskefløde
- 1 tsk. Tørsleffs Vanila
Pynt
Jordbærmarmelade ca. 1 liter
- 750 g jordbær
- 375 g sukker
- 0,5 dl vand
- 3 tsk. Tørsleffs Rød Melatin