Rosinbrød eller rosinboller
Det bringer barndomsminder frem: da man som barn tog til bageren og købte et rosinbrød eller rosinboller med sin sine forældre eller bedsteforældre. Nu kan du bringe nostalgien hjem til dig selv og lave dit eget rosinbrød eller -boller. Det er nemt at lave og smager helt fantastisk. Drys brødet eller bollerne med sukker, og nyd med smør eller marmelade til eftermiddagskaffen.
Gær og vand røres sammen. Smør, sukker og kanel smeltes i mælken, der afkøles, til den er håndvarm, og blandes med gæren.
Lidt af ægget gemmes til pensling, resten røres i mælkeblandingen. Det meste af melet hældes i. Dejen æltes godt og stilles lunt i ca. 45 min. Rosinerne samt så meget mel, at dejen netop slipper hænderne, æltes i.
Dejen formes til 2 brød eller 24 boller, der sættes på en smurt plade. Efterhæves til dobbelt størrelse i 10-20 minutter. Brødene pensles og ridses, bollerne pensles, og pladen sættes i en forvarmet ovn.
Brødene bages i 25 minutter Ved 225 grader, bollerne ca. 12 min ved 225 grader.