Sneboller
Sprøde og smagfulde boller til en kold vinterdag, hvor du trænger til lidt forkælelse med dig selv eller dine kære. Drys med flormelis, så de ligner ægte snebolde, og servér dem med smør, ost eller marmelade.
FREMGANGSMÅDE
Mælk og smør bringes i kog. Melet tilsættes på én gang, og dejen piskes hurtigt sammen. De sammenpiskede æg røres i lidt efter lidt. Til sidst tilsættes Vanila, kardemomme og bagepulver. Fedtstoffet varmes til 185 grader i en gryde. En ske varmes deri. Dejen formes med skeen til en bolle, der med en anden ske skubbes ned i fedtgryden. Bollerne hæver straks op og bliver lysebrune. De vendes og koges lysebrune på begge sider. Bollerne lægges til afdrypning på fedtsugende papir.
Drysses med sigtet flormelis og Vanila og serveres varme.
Opskrift fra Tørsleffs Den Gule Dessertbog.
Ingredienser
Dej:
- ¼ liter mælk
- 65 g smør
- 125 g mel
- 4 sammenpiskede æg
- 1 tsk Tørsleffs Vanila
- ½ tsk kardemomme
- ¼ tsk Tørsleffs bagepulver
Desuden:
- olie til kogning
Pynt:
- 2-3 spsk flormelis 1 tsk Tørsleffs Vanila