Spindelvævskage
Uhyggelig god spindelvævschokoladekage! En klassisk lækker chokoladekage toppet med cremet orange frosting og sort spindelvævsglasur er den perfekte halloweenkage, når huset er fuldt af halloweengæster. Den er supernem at lave, smager vidunderligt og giver den skønneste halloweenstemning.
Fremgangsmåde:
Kagen:
Smør, sukker, æg og mandler røres sammen. Mel, bagepulver, kakao og Tørsleffs Vanila sigtes sammen og blandes i smørblandingen. Tilsæt fløde, rør sammen, og fyld dejen i en smurt sandkageform, der stilles i kold ovn.
Tænd ovnen, og bag kagen i ca. 45 min. ved 165 grader.
Tag kagen ud af ovnen, og lad den køle af, inden den pyntes.
Pynt:
Pisk smør og flormelis til en luftig masse. Tilsæt nu citronsaft, flødeost, rød og gul konditorfarve, og rør det sammen, til du har en ensartet orange frosting. Smør frostingen ud på hele kagen.
Bland flormelis, vand og sort konditorfarve til en tyk glasur.
Fyld glasuren i en sprøjtepose, og sprøjt et edderkoppespindsmønster på kagen.
Ingredienser
Chokoladekagedej:
- 200 g smør
- 200 g sukker
- 4 æg
- 50 g smuttede, hakkede mandler
- 225 g hvedemel
- 3 tsk. Tørsleffs Bagepulver
- 4 spsk. kakao
- 2 tsk. Tørsleffs Vanila
- 4 spsk. fløde
Pynt:
Frosting:
- 200 g flormelis
- 100 g blødt smør
- 200 g flødeost
- Citronsaft
- Tørsleffs Rød Konditorfarve
- Tørsleffs Gul Konditorfarve
Sort glasur:
- Flormelis
- Tørsleffs Sort Konditorfarve
- Vand