Syltede asparges
Ca. 1 liter
Gør rejecocktailen ekstra lækker, og sylt dine egne asparges derhjemme. Hvis du mener, at rejecocktailen skal blive i 80’erne, så fungerer de syltede asparges også perfekt som tilbehør til fisk, fjerkræ eller salater. Servér dem med dressing, eller nyd dem, som de er.
De rengjorte asparges skæres i stykker på 4 cm, der koges 5 min. i vand med salt. Aspargesstykkerne lægges i isvand derefter, så de køler. Kom aspargesstykkerne i skoldede Atamon-skyllede glas.
Lav eddikelagen. Når eddikelagen er kølet lidt, hæld denne over i glasset med asparges.
Ingredienser
- 1 kg asparges
- ¼ liter vand
- ½ tsk. salt
Eddikelage:
- 3 dl eddike
- 50 g sukker
- 1 tsk. salt
- ¼ tsk. nelliker
- ½ tsk. Tørsleffs Atamon