Syltede bønner
Ca. 2 liter
Syltede grønne bønner smager skønt. Lav en himmelsk salat med syltede bønner, der smager skønt og bidrager med smuk farve. Alternativt kan de også bruges som tilbehør til kød, fisk eller fjerkræ.
Bønnerne ribbes og skylles. Store bønner deles i stykker på 3-4 cm. Vand og salt bringes i kog. Bønnerne hældes i og koges 5-6 min. Bønnerne køles og afdryppes og lægges i en Atamon-skyllet krukke.
Skyllet dild og laurbærblade lægges i. Eddike og sukker koges sammen i 5-10 min. Lagen hældes over i krukken.
Tip: Grøn dild kan erstattes med dildfrø.
Ingredienser
- 1 kg gule eller grønne bønner
- 1 bundt grøn dild
- 2 laurbærblade
Saltlage:
- 1 liter vand
- 1 spsk. Salt
Eddikelagen:
- ¾ liter eddike
- 400 g sukker
- 1 ½ tsk. Tørsleffs Atamon