fbpx

Vaniljesnurrer

16-18 stk.

Bløde, fedtede snurrer med masser af lækker vanilje – der er nemlig både Tørsleffs Vaniljepaste i dejen, og så er de fyldt med den lækreste vaniljeprikkede vaniljeremonce. Perfekt til eftermiddagskaffen.

 

Fremgangsmåde: 

Rør gæren ud i mælken.

Tilsæt mel, æg, Vaniljepaste, salt og sukker, og ælt dejen grundigt, så den bliver glat og ensartet. Tilsæt smørret i små tern, og ælt det ind i dejen, til alt smørret er optaget i dejen, og den er glat og blank. Det kan godt tage lidt tid. Lad dejen hæve tildækket i skålen ved stuetemperatur i 2 timer.

 

Lav remoncen:

Rør smør, kardemomme, Vaniljepaste, Vanila og sukker sammen. Drys køkkenbordet med mel, og vend dejen ud herpå. Rul den ud til et rektangel på ca. 35 x 45 cm i bredde og længde.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Smør remoncen ud over hele fladen. Fold en tredjedel dej ind over midten, og fold den anden tredjedel ind over den første. Rul så denne ud igen i et rektangel på ca. 45-55 cm. Skær dejen i 16 strimler.

Tag en strimmel, og sno den et par gange ved at dreje enderne hver sin vej. Tag så denne snoede dejstrimmel, og sno den om din ene hånds pege –og lange finger. Sno dejen omkring fingrene to gange og slut af med at trække enden ind i bollens midte. Gem begge ender under bollen.

Sæt snurrerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve under et viskestykke i en time, eller til de har dobbelt størrelse.

Pensl dem med sammenpisket æg, og bag dem i 12-15 min., til de er gyldne og sprøde. Køl dem af på en bagerist, og nyd dem!

Ingredienser

Dej

35 gram gær

5 dl mælk

900 gram hvedemel

1 æg + 1 æg til pensling

1 tsk. Tørsleffs Vaniljepaste

10 g fint havsalt

100 g sukker

100 g smør

Fyld

125 g blødt smør

1 tsk. stødt kardemomme

1 tsk. Tørsleffs Vaniljepaste

80 g sukker

20 g Tørsleffs Vanila

Produkter i opskriften

Alle produkter →