Vanilla syltede clementiner
ca. 1 ½ liter
Sylt dine klementiner med Tørsleffs Vanila. Det smager skønt og pynter tilmed fint på bordet. Et glimrende supplement til et tapas- eller oste-, jule- og frokostbordet eller som tilbehør til en dessert.
I en 3 liters gryde koges lage af vand, citronsaft og sukker. De skyllede clementiner prikkes tæt og dybt med en spids gaffel eller kraftig kødnål, og lægges i lagen, hvor de koges ved svag varme og under låg, indtil de er møre ca. 35-40 min. De kogte clementiner lægges i et Atamonskyllet glas, gerne et glas der er mindre foroven, da clementinerne vil have tilbøjelighed til at stige til vejrs. Lagen koges igennem, tilsættes Atamon og Vanila og hældes over clementinerne. Glasset lukkes. Clementinerne kan serveres som dessert med flødeskum, eller som tilbehør til kage eller is. De kan også bruges som garniture til steg og fjerkræ.
Ingredienser
- 900 gram små tyndskallede clementiner
- 1 liter vand
- Saften af 1 citron (1/2 dl)
- 400 g sukker
- ½ tsk. Atamonpulver eller 1 tsk. flydende Tørsleffs Atamon
- 1 spsk. Tørsleffs Vanila