Rød Melatin
Rød Melatin geleringspulver med konserveringsmiddel er et vegetabilsk fortyknings- middel, der jævner og gelerer uanset sukkermængden.
Posens indhold rækker til 4-6 kg syltetøj eller marmelade.
Fremgangsmåde:
SYLTETØJ: tyndt syltetøj. 1 kg frugt eller bær (inkl. vand), ½-1 tsk. Rød Melatin, ca. 500 g sukker.
MARMELADE: tyk marmelade. 1 kg. frugt eller bær (inkl. vand), 1-2 tsk. Rød Melatin, ca. 500 g sukker.
TILBEREDNING: 1 kg bær eller frugt renses og store stykker skæres i mindre stykker og koges mørt i ca. 5 min. Sukker tilsættes under omrøring og koges med i 2 min. Melatin (se mængde ovenfor) blandes med 2 spsk. ekstra sukker og tilsættes under omrøring i yderligere 2 min. Skum syltetøjet/marmeladen og hæld det på skoldede, Atamon-skyllede glas, der lukkes straks.
1 tsk. Rød Melatin vejer ca. 4 g.
Varekundskab:
Tallerkentesten
Min marmelade er stadig tynd, selvom jeg har brugt Rød Melatin. Hvad skal jeg gøre?
Det kan være svært at bedømme den færdige afkølede konsistens på din marmelade og gele, når den stadig er varm i gryden. For at være mere sikker på et godt resultat, kan du lave en lille prøve, mens den varme marmelade endnu er i gryden. Sæt en tallerken i køleskabet, så den er iskold. Hæld en skefuld af den varme marmelade på den kolde tallerkenen og sæt det i køleskabet i nogle minutter. Det giver dig en mulighed for at bedømme den færdige konsistens, mens du stadig kan justere den varme marmelade i gryden.