Pebernød
Tørsleffs krydderi til klassiske pebernødder er skabt ud fra den originale opskrift fra Tørsleffs Den blå Bagebog og afstemt efter tidens råvarer og ingredienser.
Varekundskab:
OPSKRIFT: PEBERNØDDER Ca. 125 stk.
- 1 pose Tørsleffs Krydderi til Pebernødder
- 275 g hvedemel
- 100 g smør
- 175 g brun farin
- 1 æg, str. M/L
- 2 spsk. fløde el. mælk
FREMGANGSMÅDE:
- Tænd ovnen på 175 C. Bland posens indhold og hvedemel i en skål.
- Skær smørret i tern, tilsæt det til melet og hak det i mindre stykker med en kniv, så det ligner brødkrummer.
- Pisk brun farin og æg i 3-4 min. til en luftig æggesnaps. Rør fløden/mælken i.
- Tilsæt æggesnapsen til melblandingen og ælt dejen sammen.
- Tril dejen til meget små kugler og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag pebernødderne i ca. 10-12 min. til de er gyldne. Lad pebernødderne køle af på en rist.
Tørsleffs Husmoder Service Tips:
Ønsker du ekstra krydret pebernødder, kan du tilsætte et ekstra nip hvid peber. Ønsker du helt mørkebrune pebernødder kan du tilsætte ca.1 spsk. kakaopulver til dejen. Dejen kan gemmes i enten køleskab eller fryser, så du ikke behøver bage hele portionen på én gang. Find flere opskrifter i Tørsleffs Den blå Bagebog.