Syltekalender
I marts er lyset vendt tilbage og på enkelte dage, kan man mærke foråret i luften, men hvad angår sæsonens råvarer er det stadig sparsomt. I det store og hele er det endnu vinterens frugter og grønt, der er tilgængelige, men som et opmuntrende fuglefløjt kommer dog de første agurker i marts måned. Og det er heldigt for i marts, er der ikke langt til påsken og når der er påskefrokost, så er det lækkert med hjemmesyltede agurker og agurkesalat.