Tip nr. 06

Hvad er frysepulver?

Frysepulver, eller tidligere Hvid Melatin, giver dine rå bær og frugter en god konsistens og bevarer både smagen og farven.

Det er også en stor fordel, at dine frugter – næsten – ikke mister vitaminer, når du bruger Frysepulver.

Bland lidt sukker med Frysepulver, mos bærrene med en gaffel og tilsæt blandingen.

Rør det hele sammen og læg det i små poser. Læg poserne i fryseren.

Når du skal bruge dine bær, tager du dem ud af fryseren. Opbevar dem i køleskabet efter optøning.

Du kan bruge dem som topping på din skyr, til dessert eller på brød.