Tip nr. 03

Pektin

Pektinindholdet i din frugt har stor betydning for dit syltetøj

Pektin er fiber med en meget høj, naturlig geleringsevne. Ordet kommer af det græske ord pektos og betyder ”stivne”.

Umodne bær og frugter indeholder meget pektin. Derfor er det godt at bruge bær, der ikke er overmodne. Når frugten har et højt indhold af pektin, kan den gelere selv. Citrusfrugter, for eksempel citron og lime – men også æbler – indeholder meget pektin. Når der er pektin i din marmelade, bliver frugten ikke mørk.