fbpx

Rabarber og den svære oxal-syre

Rabarbersæsonen er lang – og heldigvis for det. Det betyder nemlig, at vi kan nyde godt af skøn rabarberkompot, rabarbermarmelade, ovnsyltede rabarber, rabarberlemonade m.fl. fra april til oktober. Men når man giver sig i kast med de smukke lyserøde rabarber, skal man være opmærksom på, at de indeholder oxalsyre. Oxalsyren, som findes i rabarber, men også fx i spinat, kan gå i forbindelse med kalken fra den øvrige kost og på den måde hindre kroppen i at optage og udnytte den. Det kan derfor være en fordel at bruge Non-Oxal til at neutralisere oxalsyren, når du laver mad med rabarber.

Herunder giver vi dig vores tips, til hvordan du bedst muligt anvender og tilbereder de skønne rabarber:

Rabarber – er det en grøntsag eller en frugt?

Da rabarberen er en hyppigere gæst i det søde køkken end i det salte, kan man nemt narres til at tro, at den folkekære spise er en frugt. Men det er faktisk forkert. Rabarberen er nemlig i virkeligheden en grøntsag.

Sådan klargør du dine rabarber

De tynde eller tykke bladstilkede grøntsager er lyserøde, purpurrøde eller grønne i farven, og den bedste smag og farve sidder i rabarberens overhud, hvorfor rabarberens stilke ikke bør flås.

Derudover sidder der rigtig meget god smag i den nederste, hvide del af stænglen, hvorfor denne ikke bør knækkes af, men derimod blot renses grundigt for jord og skidt.

Når du anvender de friske rabarberstilke, skal du sørge for, at de bliver vasket grundigt. De grove kan du med fordel flække på langs, før du snitter og renser dem.

Spis ikke rå rabarber!

Husk: Rabarberne må under alle omstændigheder ikke spises rå, da de ud over oxalsyre indeholder forskellige antrakinonglykosider, der kan medføre forgiftning. Så sørg for at tilberede dine rabarber, før du kaster dig over dem. Du kan fx lave disse skønne ovnsyltede ovnsyltede rabarber.

Oxalsyre:

Sådan neutraliserer du oxalsyren i dine rabarber

Da rabarber som bekendt indeholder oxalsyre, kan det være en god idé at bruge Non-Oxal til at neutralisere oxalsyren i din mad. Non-Oxal neutraliserer oxalsyren i friske rabarber og er let at tilsætte i fx rabarbergrød eller marmelade.

Non-Oxal består af dobbeltrenset kalciumklorid, der neutraliserer oxalsyren og er økonomisk i brug. Der skal nemlig kun tilsættes 2 tsk. pr. kg rabarber eller spinat. Non-Oxal er nemt at anvende, og det kan tilsættes på et hvilket som helst tidspunkt af tilberedningen.