fbpx

Sådan kommer du i gang med at sylte

Er du ny i syltefaget, og har du endnu ikke kastet dig over de boblende syltegryder? Så kan det virke som lidt af en videnskab. Men det er faktisk slet ikke så kompliceret at trylle bær, frugt og grønt om til skønne syltevarer. Der er blot et par ting, der er gode at vide, når du første gang begiver dig ind i sylteverdenen.

Hvorfor sylter man?

Før i tiden syltede man for at være sikker på at have et forråd til den lange vinter. Det behøver vi ikke i dag, men syltning er ikke gået i glemmebogen af den grund. Syltevarer giver nemlig noget helt særligt til middagsbordet – hvem ville fx undvære marmeladen på ostemaden, den syltede agurkesalat til frikadellerne eller de syltede rødløg på toppen hotdoggen?

Sylteopskrifter

Hvordan sylter jeg rødløg eller agurker?

Sursyltning hedder det, når man gerne vil sylte survarer eller andet godt til burgeren eller salaten, altså alt det, som ikke er sødt. Det kan gøres på mange måder, og i vores Syltebog kan du finde masser af opskrifter på dette. Men faktisk kan du også bare gøre det på øjemål.

Vil du gøre det selv fra bunden skal du blot bruge vand, neutral lagereddike, sukker og måske en smagsgiver som peberkorn eller laurbærblade. Du kan se nedenfor, hvordan man gør det.

Sådan laver du en basis-syltelage til sursyltning

  • 2 dele vand
  • 1 del eddike
  • 1 del sukker
  • 2 laurbærblade og lidt peberkorn

Skal det gå stærkt?

Skal det gå stærkt, kan du bruges vores Eddikelager, som du finder lige her.

eddikelage_agurker
Til agurkesalat
eddikelage_roedloeg
Til syltede rødløg

Sådan koger du syltetøj

Der findes et utal af opskrifter på syltetøj, og du kan finde masser af spændende opskrifter her på siden. Skal det gå stærkt, kan også gøre sådan her:

Skrab kornene ud af vaniljestangen, og kom stang og korn op i en gryde sammen med sukker (hold 3-4 spiseskefulde tilbage) og bær. Kog det nænsomt op under omrøring, og lad det simre i ca. 20 minutter. Bland Melatin med sukker, og drys henover, giv et let opkog, og kom nu på Atamon-skyllede glas.

Du kan læse mere om, hvorfor du skal bruge Atamon, og hvordan du bruger det bedst lige her:

Atamon

Første gang du skal i gang med at sylte, skal du vide:

Du kan sylte det meste

Du kan sylte langt de fleste grøntsager, frugter og bær. Når bare du har sylteteknikken på plads, er det kun fantasien, der sætter grænser.

Sylteopskrifter

Hav styr på hygiejnen

Hvis du vil sikre en god holdbarhed til dine syltevarer, er hygiejnen alfa og omega. Det gælder både før, under og efter syltningen. Læs meget mere om, hvordan du holder styr på hygiejne og holdbarhed her.

Holdbarhed

Ram den rette konsistens

Når du vil lave syltetøj, marmelade eller gelé, er konsistensen vigtigt for et godt resultat. Du kan fx bruge Melatin til at sikre den rette konsistens. Læs meget mere om, hvordan du får styr på konsistensen lige her.

Ram konsistensen

Det skal du være opmærksom på, når du …

… sylter rabarber:

Rabarber indeholder oxalsyre. Oxalsyren, som findes i rabarber, men også fx i spinat, kan gå i forbindelse med kalken fra den øvrige kost og på den måde hindre kroppen i at optage og udnytte den. Det kan derfor være en fordel at bruge Non-Oxal til at neutralisere oxalsyren, når du laver mad med rabarber.

Læs meget mere om rabarber og den svære oxalsyre lige her:

den svære oxalsyre

… sylter uden sukker:

Man kan sagtens sylte uden tilsat sukker. Man skal bare vide, hvordan man griber det an. Du kan nemlig sylte langt det meste uden tilsat sukker, dog skal du være opmærksom på, at sukker bidrager til konsistensen.

Derfor bør du bruge Grøn Melatin med sødemidlet Stevia, hvis marmeladen skal have den sødmefyldte smag, du er vant til, eller Rød Melatin, der er et vegetabilsk geleringspulver med konserveringsmiddel, som jævner og gelerer uanset sukkermængden, og som derfor tillader dig at sylte helt uden tilsat sukker, hvis du foretrækker den friske smag af moden frugt og bær au natural.

Læs meget mere om syltning uden sukker lige her:

Syltning uden sukker