fbpx

Sødsyltning – Syltning i det søde køkken

Smagen af sød, syltet frugt er uimodståelig, og faktisk er der mange andre måder at sylte den lækre, modne frugt end blot som syltetøj og marmelade, og det er værd at prøve af. Syltet frugt smager nemlig lige så skønt som en del af ostebordet eller en dessert, som det gør på din ostemad en søndag morgen.

Hvad kan man (sød)sylte?

Du kan sylte langt de fleste frugter og bær, så det er bare om at hoppe i haven eller skoven, når sæsonen byder sig, og forvandle de søde frugter og bær til lækre syltevarer, som kan holde hele året.

Alt, du skal gøre, er at vælge, hvilke råvarer du ønsker at sylte, og så er det ellers bare om at komme i gang. Har du måske haven fuld af bugnende æbletræer? Eller hænger hindbærbuskene tungt med store, modne bær? Kig på, hvad der er i sæson, og udnyt de råvarer, du har til rådighed.

Se, hvad der er i sæson lige nu

Syltetøj eller marmelade – hvad er forskellen egentlig? 

Det evige spørgsmål – vi har svaret til dig!

Syltetøj er frugt, der er kogt sammen med en sukkerlage. Syltetøj er tyndere end marmelade og indeholder mindre frugt.

Marmelade er udkogt frugt, som koges til en tykkere konsistens end syltetøjet. Man kan tilsætte lidt vand og noget pektin (Melatin) – det danner gelé, som gør marmeladen tykkere. Man kan også bruge bær og frugter, der har et naturligt højt indhold af pektin – fx citrusfrugter og æbler.

Abrikos marmelade uden sukker

Opskrift

Appelsin Citron Grapefrugt marmelade

Opskrift

Brombær marmelade

Opskrift

Frossen eller frisk frugt?

Det er skønt at sylte årstidens friske råvarer, men måske har du noget frugt i fryseren, du gerne vil bruge. Når frugten har været i fryseren, forsvinder det naturlige pektin. Derfor er du nødt til at tilsætte mere geleringsmiddel, når du koger marmelade, syltetøj og gelé. Her er Gul Melatin en god hjælp.

Sødsyltningens grundprincipper

Man kan sylte frugter og bær på mange måder, og du kan finde masser af skønne opskrifter på dette lige her på siden samt i vores syltebog, Den Grønne Syltebog. Men du kan faktisk også sylte på øjemål, hvis det skal gå stærkt, eller du har lyst til at eksperimentere med selv at kaste dig ud i disciplinen. Alt, du skal bruge, er frugt eller bær, sukker og evt. Melatin og Atamon.

Se her, hvordan du gør, og hvilke basisingredienser, du skal bruge:

Marmelade – sådan gør du!

Se med her, når vi viser dig, hvordan du får det bedste resultat, når du skal lave en lækker marmelade.

Sådan koger du syltetøj

Basisingredienser:

Skrab kornene ud af vaniljestangen, og kom stang og korn op i en gryde sammen med sukker (hold 3-4 spiseskefulde tilbage) og bær/frugt. Kog det nænsomt op under omrøring, og lad det simre i ca. 20 minutter. Bland Melatin med sukker, og drys henover, giv et let opkog, og kom nu på Atamon-skyllede glas.

Du kan læse mere om, hvorfor du skal bruge Atamon, og hvordan du bruger det bedst lige her.

Atamon

Saft er også sylt

Lav læskende saft af havens frugter og bær

Man tænker måske ikke over det, men saft er faktisk også en form for sød sylt. Når du koger saft af frugter og bær, konserverer du nemlig råvarerne, så de både holder længe ind i vinterhalvåret og bevarer mange af de gode vitaminer og mineraler.

Alt, du skal bruge, for at lave skøn hjemmelavet saft er frugt eller bær, sukker og vand, så der er ingen undskyldning for ikke at kaste sig ud i projektet. Prøv fx denne lækre, hjemmelavede ribssaft, der smager fortryllende af dansk sommer.

Se opskrifter på saft

Saft – sådan gør du!

Se med her, når vi viser dig, hvordan du koger lækker saft af dine frugter og bær.

Hvor meget vand skal jeg bruge, når jeg koger saft?

Som udgangspunkt er svaret: Brug så lidt vand som muligt! Saften skal nemlig koge ind til et koncentrat, som du kan blande op med vand, når du skal bruge den. Derfor er det en god idé at holde lidt igen med vandet, når du koger saft.

Men der er ingen regler uden undtagelser. Når du koger saft af grønne pektinrige frugter som fx stikkelsbær, ribs, solbær, æbler og enkelte andre frugter, skal du nemlig bruge mere vand end ellers. Det skyldes, at saft kogt på disse frugter på grund af det høje pektinindhold let gelerer. Når du koger saft af disse frugter og bær, skal du derfor sørge for at bruge rigeligt med vand, da du ellers risikerer, at saften gelerer i flaskerne.

Kogt hyldebærsaft

Opskrift

Kogt ribssaft

Opskrift

VITAMINSAFT MED SOLBÆR, GRANATÆBLE OG APPELSIN

Opskrift

… VIL DU RÅSYLTE BÆR OG FRUGTER? SÅ BRUG FRYSEPULVER!

Frysepulver, hed tidligere Hvid Melatin, og giver dine rå bær og frugter en god konsistens, samtidig med at det bevarer både smag og farve og stort set alle vitaminer. Bland lidt sukker med Frysepulver, mos bærrene med en gaffel, og tilsæt blandingen. Rør det hele sammen, og læg det i små poser. Læg poserne i fryseren. Når du skal bruge dine bær, tager du dem ud af fryseren. Opbevar dem i køleskabet efter optøning. Du kan bruge de råsyltede bær som topping på din skyr, til dessert eller på brød.

Frysepulver