fbpx

Sursyltning – Syltning i det salte køkken

Når man sylter er konsistens og holdbarhed vigtige faktorer for det gode resultat. Men det kan også let tage fokus fra det, der i virkeligheden betyder allermest: nemlig smagen. For i sidste ende sylter vi jo for at få gode smagsoplevelser og lave lækre syltevarer, som kan sætte både smag og kulør på vores måltider. Derfor vil vi dykke ned i smagenes verden, og vi håber, du kan finde inspiration til at skrue op for smagen i dit næste sylteprojekt.

Hvad kan man sylte?

Alt! Det er naturligvis ikke helt sandt, men du kan i princippet sylte alle grøntsager og mange typer frugt i en eddikelage. Så det er egentlig bare fantasien, der sætter grænser for dine sylteprojekter.

Syltede agurker, rødbeder og asier er klassiske eddikesyltede varer i det danske køkken, men også rødløg, bønner, asparges og meget andet kan med fordel syltes i eddike.

Syltede bønner

Opskrift

Syltede asparges

Opskrift

Sursyltede chilier

Opskrift

Vær opmærksom på vandindholdet

Sylter du vandholdige grøntsager som fx agurker eller asier, skal de lægges i saltlage, inden de syltes. Saltningen trækker nemlig vandet ud af grøntsagerne, hvilket er vigtigt for at sikre holdbarheden i sidste ende.

Agurker som aldrig slår fejl

Opskrift

Sursyltningens grundprincipper

Man kan sursylte på mange måder, hvilket du kan finde masser af opskrifter på i vores syltebog, Den Grønne Syltebog. Men faktisk kan du også bare gøre det på øjemål.

Vil du gøre det selv fra bunden, skal du blot bruge vand, neutral lagereddike, sukker og måske en smagsgiver som peberkorn eller laurbærblade. Se nedenfor, hvordan man gør.

Sådan laver du en basissyltelage til sursyltning

  • 2 dele vand
  • 1 del eddike
  • 1 del sukker
  • 2 laurbærblade og lidt peberkorn